Ja, egentlig er svaret vel enkelt. Når legepladsen lukker, må man finde en ny. Og det er netop det, jeg skal.

For igår lukkede Bakkens Hvile for sæson 2009 (den åbner igen i 2010) og Bakkens Hvile er min allerbedste legeplads om sommeren.

Og når jeg rejser rundt og fortæller mennesker om vigtigheden af at lege i hverdagen kan jeg jo dårligt selv bare slå mig til tåls med mange måneder uden leg. Altså må jeg ud og finde en ny legeplads og jeg er åben for forslag. Bare lad være med at foreslå fitness træning - der kommer jeg allerede, men det bliver aldrig en leg for mig. Til gengæld er det heller ikke så smart hvis det er forbundet med mad for det får jeg også nok af i forvejen.

En klog mand sagde engang, at man skal finde opmuntringer, der ikke feder og det er det, jeg skal  i gang med. Og som sagt: jeg er åben for forslag!

Hvis man skal holde humøret oppe i en travl hverdag er det nødvendigt at omgive sig med opmuntring. Det er jo ikke altid man kan regne med familien, hvis f.eks. børnene er i kolikalderen eller måske er blevet ramt af teenagemodellen og går rundt med et skilt foran øjnene med ordene “midlertidigt lukket”. Også selvom man har en dejlig mand, kone eller kæreste kan det jo knibe der en gang imellem.

Og så er det godt at have kunsten at klamre sig til. Kunsten kan man regne med - det handler bare om at hænge den kunst op som taler mest til glæden i en. Her er et af mine yndlingsbilleder

Det er Asger Jorn, der har malet “Den foruroligende ælling” som billedet hedder. Det hænger kun som indrammet plakat hjemme hos mig, men det virker alligevel. Hver gang jeg ser på det billede kommer jeg til at føle mig lidt som den ælling - farvestrålende og måske en anelse overvældende. Men jeg bliver glad  - for hvor ville billedet og dermed verden være kedeligt, hvis ikke vi allesammen en gang imellem lukker op for sluserne og lader alle farverne komme frem. Måske er det din tur til at være ælling idag?

Jeg skrev på min facebook at det nu er 25 år siden, jeg var 15 år. Jeg var i tvivl, om det var noget at fejre.

Men det er det!!

Fluks fik jeg et svar, der lød: “Det er nu 51 år siden jeg var 15 år og jeg fejrer stadig hver dag, at jeg lever.” Så kan man lære det! For det er jo lige det. Det er ikke antallet af år, der betyder noget. Det er glæden ved at leve dagene, der gælder og jeg blev mindet om et af mine yndlingscitater, der stammer fra  lederen af plejehjemmet Lotte, Thyra Frank.

Hun rejser rundt i verden med de ældre og demente holder fest og gør ved og engang blev hun spurgt hvorfor, hun dog gjorde det, når de alligevel ikke kan huske det dagen efter. Til det svarede Thyra – og her kommer citatet:

”Hvad gør det at man ikke kan huske fra minut til minut, når bare hvert minut er et fantastisk minut?” –

Hver dag skal fejres uanset om det er 25 eller 50 år siden man var 15 år. Og jeg trængte bare til at blive mindet om det.

Normalt laver man nytårsforsætter i forbindelse med nytåret. Det er jo nok derfor de hedder sådan. Men jeg har opdaget at mine forsætter starter i sommerferien. Så når jeg vender tilbage til arbejdslivet efter ferien er jeg klar med alle mulige idéer om at være mindre fortravlet, mere organiseret, spise sundt, skabe tid til motion og være mere til stede for familien samtidig med at jeg giver alt når jeg går på scenen.
Den skarpsindige læser vil allerede nu se, at det er en anelse urealistisk, men sådan føles det jo ikke i sommerferien. Alligevel har jeg nu prøvet det så mange gange at jeg forsøger mig med en ny strategi.
Jeg tage det lidt ad gangen. Og jeg er startet med at samle på lykkestunder. Små tidspunkter i hverdagen hvor der er plads til at glæde sig over at være til - simpelthen bare at være til. Og min første bevidste lykkestund er nu fundet. Jeg er nemlig begyndt at gå i vandet om morgenen og vandet er nu begyndt at være så køligt at der ikke er tid til at glæde sig over andet end at være i live. Nej, ærligt talt. Det er fantastisk – også fordi jeg får lov til at starte dagen med at føle mig lidt helteagtig allerede fra morgenstunden.
Og ud over min egen fornemmelse har jeg også fået et nyt fællesskab – ” Vi, der bader om morgenen” Og det er et særligt fællesskab befriet for krav om at se spændende ud eller sige noget interessant. Her er vi bare fælles om at nyde livet og ønske hinanden en god dag. Det er da lykke – også selvom man skynder sig hjem til den varme bruser og en travl hverdag lige bagefter.

I en tid hvor Pia Kjærsgaard vil være kulturminister og danskhed nærmest er blevet et fy-ord er det dejligt at få en helt igennem traditionel dansk oplevelse uden bismag - ja, det vil sige lidt bismag var der nu, for de mærkelige, dovne sommer bier var også kommet med til festen. Men lad det nu være.
Torsdag aften kørte jeg den (noget lange) vej fra Gilleleje til Ruds Vedby ved Sorø for at se uropførelsen af musicalen ”Madeleine” komponeret og skrevet af min gode ven Chris Skytte. En forestilling om stærke kvinder i Sorø og deres betydning for den tidlige kvindekamp. En forestilling spillet i det fri med hestevogne, heste og en hel masse glade amatører. Og sikken en oplevelse!
Først en gåtur gennem en utrolig smuk herregårdspark, så picnickurv og kaffe i det fri og til sidst musicalforestilling. Ret skal være ret. Det var ikke store sangstemmer og stor skuespilkunst der prægede forestillingen men stemningen var fantastik. Unge som gamle dansede, sang og spillede sig igennem et lille stykke lokalt danmarkshistorie og da det hele sluttede med Sankt Hans bål og en variation over” Danmark nu blunder den lyse nat”, så sang vi alle sammen med efter bedste evne og havde fornemmelsen af at have netop fået en lille bid af det Thøger Larsen skriver i sin sang: Sol over grønne sletter, Lykke og lyse nætter.