Novia har besluttet at lave samtalesæder i deres busser og det er da en god idé. Nu kan man sætte sig ved sædet med det lille klistermærke, hvis man ønsker sig at tale med nogen. Og tanken er der jo ikke noget i vejen med. Jeg skal være den første til at støtte samtale og almindelig opmuntring og interesse i det offentlige rum.
Problemet er, synes jeg, at vi er nået så langt ud at man nu skal have særlige sæder til mennesker der ønsker at være almindeligt høflige og anerkende at de sidder ved siden af et rigtigt menneske og ikke en maskine. Måske er det første skridt på vejen til at DSB indfører samtale-kupeer i stedet  for stille-kupeer. For de fleste af os vil åbenbart helst have lov til at være i fred og bruge vores tid på efter bedste evne at ignorere, at der overhovedet er andre mennesker omkring os. Da TV2 interviewede en trendforsker sagde hun ovenikøbet: “Hvad skal vi bruge det til?”. altså det med samtalerne. Det er altså heller ikke trendyt at være venlig og åben for almindelig konversation.

Men hvad er så problemet - hvad skal vi bruge samtalen til?Jeg synes, ærligt talt, svaret er enkelt.

Vi skal bruge den til at blive mindre stressede, mere glade og måske - bare måske - nedbringe antallet at tåbelige verbale og fysiske overfald i det offentlige rum. Jeg kan godt få øje på fordelen ved samtale og jeg vil fortsætte med at udveksle venligheder med sikkerhedspersonalet i lufthavnen, mine medkunder i Brugsen og andre mennesker jeg møder på min vej. Og jeg tager altså ikke et samtaleklistermærke på af den grund.