Arkiv for Juni, 2010

Nye vaner i sommerferien?

30. Juni - 2010  - Artikel af Karen-Marie

sommerferie-540x4051

Sommerferien er igang og mange har store planer.

Det har jeg også.

Men mine planer er rettet mod den hverdag, der kommer efter ferien. Jeg ku’ nemlig tænke mig at få en ny vane.

Personligt er jeg helt overbevist om at gode vaner gør livet lettere. Og en af de vaner jeg kunne tænke mig at få denne sommer er at lægge madplan. En uge ad gangen. Tænk, jeg tror, det vil gøre livet både billigere, sundere og nemmere og det er jo hele tre ting på en gang.

Samtidig synes jeg jo også godt, det må være sjovt at lave nye vaner. Så jeg har fundet en hjemmeside, hvor man kan lave planer og printe andres planer. Jo,jo, der skal ikke mangle noget.

Her er linket, hvis du er interesseret:

http://www.madopskrifter.nu/

Jeg har også fundet en skøn bog om vaner, som man helt sikkert kan nå at læse i løbet af en tre-ugers sommerferie. Køb den her:

http://www.nomedica.dk/vanebog.htm

Der er altid noget at fejre

25. Juni - 2010  - Artikel af Karen-Marie

glad-is-foto-1789-redigeret-copy1

I dag begynder skolernes sommerferie. Og selvom det er en million år siden, jeg forlod folkeskolen, kan jeg stadig huske, at det var en festdag.

Den dag gav min mor is til alle vejens børn (vi boede på en meget lille vej, skal siges:)). Det lyder måske af ingenting og klinger af gamle mænd, der fortæller, hvordan de glad legede med en pind, fordi det var alt, der var.

Men det er nu ikke pointen.

Mindet om sidste sommerferiedag og is lever, fordi min mor er absolut ekspert i at fejre de små ting i hverdagen. Det er jeg ikke nær så god til selv, men jeg forsøger.

Der er altid noget at fejre. Nogen får fri, nogen skal begynde, nogen bliver, nogen rejser, noget er første gang og andet er sidste gang.

Det næste jeg skal fejre er havens første udsprungne rose. Den kom frem idag. Egentlig var det vel rosen, der skulle have is for præstationen, men jeg skåler med den i champagne i stedet.

Flere hekse, tak!

23. Juni - 2010  - Artikel af Karen-Marie

sankt-hans-fest

I aften er det Sankt Hans og så skal heksene sendes til Bloksbjerg.

Men ærligt talt! Jeg synes, vi har alt for få hekse. Hekse var vel typisk damer, der skilte sig ud fra mængden. Mystiske damer, originaler, som man var bange for og derfor brændte på bålet. Den slags gør vi jo heldigvis ikke med originaler mere, men vi bliver måske også mere og mere ensrettede og hver for sig optaget af at ligne de andre.

Derfor vil jeg bruge Sankt Hans til at slå et slag for originalerne. Mennesker, der skiller sig ud og er anderledes.Det er dem, der leverer de gode historier, som vi andre kan underholde os med.

Tænk på f.eks. Jacob Hauggård, der kom i folketinget på at love medvind på cykelstierne. Hvis det var lykkedes, det med medvinden, var han såmænd nok også blevet brændt på bålet.

Eller Jytte Abildstrøm, som lever gennemført økologisk og prøver det hele af, så vi andre kan liste efter og bruge det, der duer.

Jo, der findes stadig originaler, men ikke så mange at vi har råd til at sende nogen til Bloksbjerg. Lad originalerne formere sig og blive mange og i sagens natur forskellige.

Jeg siger: Flere hekse, tak!!

Selv hvaler bør skrive testamente!

21. Juni - 2010  - Artikel af Karen-Marie

260689_656_9999_0_0_0_01

Hvalen i Vejle fjord er død og det er trist. Endnu mere trist er det næsten at den knapt er erklæret død før nogen begynder at skændes om arven.

Vejle mener, de har ret til hvalen og det zoologiske museum i København vil slet ikke diskutere det. De ejer simpelthen hvalen, for sådan er det bare!!

Ikke engang hvaler kan åbenbart få lov at dø i fred. De efterladte insistere på at skændes.

Det mindede mig om at jeg ikke har skrevet testamente. Så der er frit lejde for alle, der ønsker at komme op og toppes. Frit lejde til familefejde, om jeg så må sige. Og selvom jeg naturligvis har en forventning om at min familie er helt anderledes og ALDRIG kunne komme op og skændes om arv, vil jeg alligevel se og få gjort noget ved det.

Jeg siger “hvil i fred” til hvalen og takker for den lille reminder. Det er tid at ringe til en advokat!

Hellere dummebøger end dummebøder

18. Juni - 2010  - Artikel af Karen-Marie

dsc01796

Der er noget forrygende ved at melde sig ind i klubben af “Dummies”. For det først lyder det bedre end at melde sig ind i klubben af “dumme mennesker”. Det lyder ligesom lidt smartere på engelsk.

For det andet giver det en enorm frihed, når man indser, at der er noget man ikke kan. Så er der noget, der kan læres og hurra for det. Så er man pludselig et menneske i udvikling og det er der point for i vores samfund.

Ligenu er jeg ved at lære Wordpress og uha, jeg bli’r klog.

Hvis du har lyst til at lære er der her et par forslag:

51ia3mlnll_sl160_pisitb-sticker-arrow-dptopright12-18_sh30_ou01_aa115_151sk04o8iil_sl160_pisitb-sticker-arrow-dptopright12-18_sh30_ou01_aa115_151tf2ybsaal_sl160_pisitb-sticker-arrow-dptopright12-18_sh30_ou01_aa115_151yvb65hvsl_sl160_pisitb-sticker-arrow-dptopright12-18_sh30_ou01_aa115_1

Et lille “t” gør en Vild Konsulent!

16. Juni - 2010  - Artikel af admin

samson-front

Åh, hvor er man gammel, når man begynder at rette folks udtale. Så det vil jeg lade være med. I stedet vil jeg more mig, når sjusket udtale fuldstændig ændrer meningen med en sætning.

I nyhederne imorges fortalte de om en stakkels, strandet finhval i Vejle Fjord. Den ligger og bliver oversprøjtet med vand af venlige brandfolk, alt imens den venter på en “vildt konsulent”. Det er sådan en, der har forstand på vilde dyr.

Desværre blev der sjusket noget med udtalen og pauserne, så på en let skrattende forbindelse fra Vejle lød det helt som om hvalen og de venlige mennesker ventede på en “vild konsulent”. Og det er jo straks noget helt andet!!

Hvis det er en vild konsulent, de skal bruge, er de velkommen til at ringe - men hvis det er noget med vilde dyr springer jeg over:)

Pas på, hvem du “beskatter”!

14. Juni - 2010  - Artikel af Karen-Marie

skat1

Nej, det handler ikke om penge. Det handler om at kalde folk “skat”.

Det må man nemlig ikke eller dvs. det må man ikke, hvis de har sagt, man ikke må. Sådan dømte byretten i sidste uge og det fik mig til at tænke på alt det, det lille ord kan.

Man kan være en lille skat, en skatter (med dybt diva-a) en skattebasse, en skattepige, men vel egentlig ikke en skattedreng. Skattepiger findes i alle aldre og med alle slags jobs.

En skattepige glæder man sig til at komme hjem til. Sådan er det ikke nødvendigvis med en skattemand. Ham bliver man som oftest inviteret til torskegilde hos og det er jo ikke alle, der er vilde med den fisk. Nogen gange er man dummere, når man er en sød skat end hvis man bare er en skat.

Og er man en lille skat er man enten et barn eller en voksen, der befinder sig i en vægtklasse, hvor de stadig kan bæres.

Selv er jeg mest en “skatter” med dybt “a” og teaterattitude. Og jeg er glad for dommen. For hold fast hvor var der mange mennesker i teaterbranchen, der ellers skulle ind og ryste tremmer. Vi løber rundt og “beskatter” hinanden, naturligvis for at være venlige, men også fordi det letter presset med at huske navne.

Så hvis du hører til dem, der vrisser, når nogen “beskatter” dig, så prøv i stedet at fortælle dem dit navn. Det behøver ikke være sexchikane - måske har de bare glemt, hvad du hedder:))

Stilhed i storm

11. Juni - 2010  - Artikel af Karen-Marie

meditaiton

Igår prøvede jeg for første gang i mit liv at meditere. Det foregik på en konference sammen med cirka 200 andre og min sidemand faldt i søvn. Det havde jeg egentlig forventet at jeg selv ville gøre - men nej!

På bare 10 minutter fik jeg en aha-oplevelse af de bedste .Jeg blev aldeles afslappet og følte mig frisk og balanceret, da det var forbi.

Tænk at 10 minutter kan gøre en forskel - men det tror jeg faktisk, de kan og derfor vil jeg fluks linke til en gratis meditation, der kan downloades. Følg anvisningerne på siden - de virker:)

http://spiritshop.dk/meditationer-12/download-19/gratis-guidet-meditation-som-download-101.html

Og for de grundige er der her en gratis e-bog om meditation, der også kan downloades ved et enkelt klik.

http://visdomsnettet.limemedia.ch/a-84/

God fornøjelse og god karma:)

Gamle sandheder fra poesibogen

9. Juni - 2010  - Artikel af Karen-Marie

slide1

Tænk før du taler! Sådan stod der i mange af min barndoms poesibøger.

Jeg kom til at tænke på det, fordi jeg surfede rundt på forskellige blogs og websteder, hvor mennesker kan give deres mening til kende. Hold fast, hvor er der dog mange,der har meget vrede de skal af med. Fuldstændig uhæmmet sviner de hinanden og andre til og intet er helligt.

Og jeg spørger mig selv og nu også jer, der læser dette. Var det måske på tide at huske den gamle sandhed fra poesibogen? Måske kunne jeg også, som den gamle kommunikationsunderviser jeg er, minde om at kritik kun for alvor har værdi når den er konstruktiv.

Og helt konstruktivt er det vel ikke bare at kalde hinanden øgenavne, eller hvad?

Også regnvejr er sjovere på teatret!

7. Juni - 2010  - Artikel af Karen-Marie

Det regner!

Det kan jeg se ud af vinduet og man fornemmer det også på vejrværten i TV, som er helt høj ved tanken om måske at kunne rapportere om en lille bitte oversvømmet kælder eller i hvert fald nogle trafikale problemer pga. vand på vejene.

Men på min blog handler det jo om at se det muntre - så drop vindueskiggeriet og ærgelserne over vejret og tag en pause med denne video. Læg godt mærke til politibetjenten. Han er ikke helt med på teatrets illusion.

God mandag!

Glæd dig!

4. Juni - 2010  - Artikel af Karen-Marie

dsc01785

Jeg tror, det var Johannes Møllehaves bedstefar, der engang sagde, at man skulle glæde sig til en ting hver dag. Hver gang hovedet ramte puden om aftenen skulle man lige huske på en ting, man kunne glæde sig til næste dag.

Det er et godt råd, synes jeg.

Og idag er der sandelig noget at glæde sig til. Nu drager jeg afsted for at holde foredrag, men når jeg kommer hjem skal den nye badestol indvies med champagne i glasset og kriminalroman i hånden. Jeg er i overskud bare ved tanken.

Hvad glæder du dig til?

Give them what you’ve got!

2. Juni - 2010  - Artikel af Karen-Marie

billeder-2191

Kom tilfældigt til at gense denne video: http://www.youtube.com/watch?v=RxPZh4AnWyk

Åh, hvor er det livgivende og godt for livsånden og kampånden at se hvordan hovenhed og automatisk hån forsvinder fra ansigterne da Susan Boyle begynder at synge. Hun gi’r den gas og står ved sig selv og det kan man jo ikke andet end respektere.

Derfor er dagens ord herfra:

Give them what you’ve got and remember:  You’ve got it all!!