Jeg ved det godt: Lykken ligger ikke i det materielle… Og dog. Hvis I ser godt på billedet ovenfor, kan I se, at det er en aldeles uundværlig ting, der spreder et lille glimt af latter og lykke hver gang, man ser på den.

Det er min holder til kaffefiltre og den minder mig om, hvor skønt man har det,når man drikker kaffe.Og så får den mig til at trække på smilebåndet.

Og er der to ting, jeg ikke kan undvære i hverdagen, så er det kaffe og latter.

Derfor fik jeg lyst til at dele billedet med jer - og så synes jeg altså også den ligner mig lidt:)

Lad mig bare stå ved det: Jeg er vild med min iPhone! Endnu ikke så meget at den kan erstatte hverken familie eller venner, men som arbejdsredskab og legetøj er den perfekt.

Jeg er lige stødt på en ny app. og den har jeg da lyst til at dele med jer, der også har iPhone.

“Pharce” er en app, der på utrolig simpel vis gør det muligt at lave talende billeder. Det har måske ikke den store nytteværdi… .og dog. Det vil da gøre hverdagen lidt sjovere hvis man en gang imellem modtog besked ved talende billede i stedet for bare email eller sms.

Og så understreger jeg altså “en gang imellem” for det gælder med denne app. som med så meget andet livet. Alt med måde!

Se evt. min første “pharce” nedenfor og se så at komme igang selv:)

Hvis du har hørt mit foredrag, vil du måske huske historien om brillerne.

Her er også et link til “Pharce”

http://www.pharceapp.com/Pharce/Welcome.html

Når man er døbt Karen-Marie, skal man jo ikke pege fingre af andres navne, men det er vel tilladt at trække på smilebåndet.

Hver gang jeg hører en reportage i radioen af journalist Ole Aabenhus kommer jeg for eksempel til at tænke på, om der også findes nogen med efternavnet Lukketfest. Og i går bragte Nyhederne en kommentar af professor Kirsten Ketscher….findes der mon også en professor Frederik Fjerbold eller blev han kun adjunkt?

Det er da også hyggeligt at tænke på at den berømte jordemoder, der var blandt de første til at hjælpe enlige og lesbiske med at blive forældre ved kunstig befrugtning hedder Nina Stork.

Selv er mit navn mest sjovt, fordi det er så langt. Da jeg fik ny advokat foregik det meste over mail og tlf. Jeg var med andre ord et navn i regnskabet før han havde set mig i levende live. Og han fik et chok, da han så mig.

For mit lange navn var i excelarket blevet til ”Lille, Karen” – mere kunne der ikke stå. Og så var det svært for ham ikke at trække på smilebåndet, da Lille Karen viste sig at være en voluminøs kvinde på 180 cmJ

Mon nogen af jer kan bidrage med andre sjove navne eller navneopleveler?

I såfald tager jeg gerne imod for det handler som bekendt om at se det sjove i det små, hvis hverdagen skal blive lattermild.

Sidst jeg var i NY var jeg vidne til et fantastisk optrin i subwayen. Pludselig var der flere af mine medpassagerer, der tog bukserne af og stod i underbukser i vinterkulden.

Huhej, det var mærkeligt, men det bragte smilet frem hos de fleste af os og da jeg kom hjem, fandt jeg ud af at jeg havde været vidne til et optrin fra gruppen “impro everywhere”.

Herunder kan I se deres udgave af “foodcourt musical”… og hvad forhindrer os egentlig i at oprette små “impro-everywhere”-grupper og gøre arbejdsdagen sjovere for kollegerne?? Ikke rigtig noget, vel?

ct width=”480″ height=”385″>