

Jeg er en farende svend eller farende Susanne eller hvordan man nu skal formulere det, når Svend pludselig er en kvinde. I hvert fald færdes jeg en del rundt på de danske motorveje og de kan være årsag til megen irritation.
Der er jo mennesker, som tror at overhalingsbanen er beregnet til langtidsparkering. De er irriterende! Men der er også dem, der mener at overhalingsbanen er beregnet til at køre Formel 1. De sidste kan jo godt være både provokerende og en anelse farlige at dele vej med.
Men begge dele bliver nemmere at håndtere, hvis man ved, hvad man kan forvente og mange gange kan man kende en bil og dens fører på lygterne!
Der er biler med bølle-lygter (billedet til venstre). Det ser ud som om bilen smiler, men det er et overlegent smil, der slår fast, at den kan køre rigtig stærkt og helst vil have vejen for sig selv.
Der er også biler med helt runde lygter, nogen gange lidt trætte i lyset. Vi kan kalde dem camping-lygter. De kører som om de trækker en kæmpe campingvogn uanset om den er der eller ej. Det er dem, der har tid nok til at bruge 5 minutter på en overhaling. De er nemlig altid på vej på ferie og er derfor helt uforstående overfor, at andre kan have travlt.
De sværeste at bedømme er dem med de rektangulære lygter (billedet til højre). De kan gå til begge sider, men når man først har de andre grupperet, bliver der heldigvis mere tid til at koncentrere sig om dem og de kan så ryge ind i kategorien “motorvejens lykkepose”.
Min erfaring er at kælenavne tager toppen af irritationen, fordi man ved, hvad man kan forvente og det kan ovenikøbet blive til en lille sejrsfornemmelse, når bølle-lygterne fiser forbi. Man havde jo regnet den ud…..