Hvis I har hørt mig holde foredrag, har I højst sandsynligt også hørt mig sige, at der er humor at hente, hvis man en gang imellem beslutter sig for at misforstå skilte, overskrifter o.lign.
Og se om ikke jeg på min sidste dag i New York fandt et eksempel på netop det. Prøv lige at se nøje på pillepakken på billedet. Der står:
Tænk, de piller, tror jeg gerne min mand ville ha’ et par af. Han kan i hvert fald godt synes, at jeg er en svær pille at sluge indimellem:)
Danskerne bliver tykkere og tykkere. Det er ingen spøg og jeg har ikke noget at lade nogen høre i den retning. Men måske kan jeg få nogen til at trække på smilebåndet, mens de motionerer og spiser gulerødder for at komme af med de overflødige kilo.
For det er jo ikke kun danskerne der er for tykke. Amerikanerne er det også. Og de har været det så længe, at de åbenbart har erkendt, at en almindelig træstol ikke kan holde en gennemsnitsamerikaner - der skal beton til!
Sådan så det i hvert fald ud på den café jeg passerede forleden og selvom jeg erkender at fedme er et alvorligt problem, så insisterer jeg altså på at se det sjove også, og jeg håber, nogen af jer griner med.
Idag ville jeg egentlig have lavet et indlæg om vinterdepression. Det indlæg kommer så næste gang, for da jeg googlede vinderdepression skete der noget sjovt og det er man jo nødt til lige at dele med jer.
Jeg googlede efter billeder og hvad sker der, når man søger på vinterdepression? Der kommer hundrede billeder af kager. Kager i alle afskygninger - flødeskumskager, klassenstime kager og sågar en enkelt kiksekage.
Det er da sjovt! Det er ligesom google her anbefaler trøstespisning helt uden advarsel. Vinterdepression? - tag en kage. Jeg spekulerer over hvad der sker hvis man googler f.eks. “sommerfest” - kommer der så billeder af lykkepiller eller måske nogen andre piller…
Måske var det en enlig svale at google svarede noget sjovt, men lidt har jo også ret:)
Igår kørte jeg med en taxachauffør, som var i rigtig højt humør. Det er noget særligt i New York, hvor der er mange taxachauffører, men ganske få GLADE taxachauffører. Så jeg havde vundet i lotteriet. Min chauffør var på toppen og konverserede ivrigt.
Han havde liiige set mig stå der på gaden og var jeg ikke glad for det og hvad lavede jeg i New York og var jeg gift med nogen. Jeg svarede ham naturligvis og kom til at grine af hans ivrighed flere gange.
Da jeg så skulle forlade taxaen, mente han bestemt at vi skulle ses igen, for som han sagde: Det er nemt at finde smukke kvinder, men der er ikke så mange, der er sjove……hmmmm… hvad mon det betyder? At jeg er rigtig sjov eller ikke ret smuk? Det handler vel om ørerne, der hører og jeg valgte efter lidt eftertanke at tage det som en kompliment.
Og så valgte jeg iøvrigt at undlade at mødes med ham og i stedet ringe hjem til min mand og fortælle ham, hvor eftertragtet mit gode humør er blandt taxachauffører i New York. Han blev ikke rigtig jaloux, men han lod som om og det er godt nok for mig:)
Lige før jul var jeg i en tur i New York sammen med min mand og noget af det, der altid slår mig ved new yorkere er at de er modige. Ikke på den der Bruce Willis eller Batman måde, men sådan helt dagligdags modige. I får naturligvis et eksempel:
Vi var i en Levis butik for at købe bukser til min mand. Han er skabt til cowboybukser og de til ham, så det er nærmest en formalitet at han prøver dem inden vi køber. Der er altså ingen grund til at være sur. Han har det nemt i prøverum. Alligevel kan han godt have tendensen til at se noget brysk ud i det offentlige rum og det signal kan man godt læse selvom man taler et andet sprog.
Nå, men vi bliver hjulpet af en skønt afro-amerikansk pige med højt humør og jeg snakker naturligvis med hende og bevare smilet selvom hun gætter på, at jeg er fra Polen. Min mand kommer ud af prøverummet og er ikke oplagt til at konversere, så han siger på dansk: “Skal vi ikke bare se og komme ud”.
Og det er her modet kommer ind.
For den søde ekspedient lader sig ikke sådan skræmme af en mavesur dansk mand. Hun spørger først mig om det er min mand og jeg svarer naturligvis ja. Så ser hun direkte på min mand og spørger: “Why are you so mean-looking when your wife is all smiley, smiley”……
Så vågnede min mand. Han rettede sig helt op og smilede alt hvad han kunne. Vi grinede, ekspedienten og jeg. og så var der iøvrigt ingen ende på, hvor charmerende han nåede at være, inden vi forlod butikken.
Hvor jeg dog elsker, at hun havde mod til at stille spørgsmålet og gå i klinch med det dårlige humør. Og nu spørger jeg så dig, læser:
Skal 2011 være vores modige år, hvor vi også optræder lidt mere direkte og får lidt mere sjov med hinanden i det offentlige rum? Jeg synes det og jeg går gerne forrest.
Man kan ikke sikre sig mod dumhed. Men man kan prøve. Det er i hvert fald det, de har gjort i USA i mange år, fordi firmaer ellers bliver sagsøgt for alt muligt.
Og skal man se det positive i det – og det skal man jo – så er det dette:
Når man forsøger at sikre sig mod dumhed, er det ikke sikkert det virker, men det er i hvert fald underholdende.
Se bare eksemplerne her:
1) På en flaske afløbsrens sidder en mærkat med teksten: “Hvis du ikke forstår eller ikke kan læse alle instruktioner og advarsler, så undlad at bruge dette produkt.”
2) På en slæde beregnet til børn advares der: “Pas på! Slæden kan udvikle høj fart under særlige sneforhold”
3) På en CD-reol kan man læse: “Brug ikke som stige”
4) Og på en 15 cm lang fiskekrog med tre modhager advares der: “Skadelig, hvis den sluges”
Herhjemme er vi mere til krisestyring end forebyggelse. I hvert fald kan man læse på f.eks. afløbsrens og kemikalier i Danmark:
Ved indtagese: Drik mælk! Og det er sikkert et meget godt råd.
