Jeg elsker at læse, når jeg har ferie og derfor tog jeg på sommerhusbiblioteket for at foretage mit absolut første lån der.
Jeg besluttede mig for Marianne Frederiksons bog “Ondskabens ansigt” - men det skulle jeg aldrig ha’ gjort.

Bogen var ok, men da jeg så gik ind på nettet for at lede efter en ny så jeg pludselig, at biblioteket havde registreret mig. Jeg var nu låner med en liste over bøger, jeg havde lånt OG en liste over favoritemner. Mine favoritemner var: “Vold” og “Incest”.

Ærligt talt! Jeg havde lånt en bog og pludselig stod jeg i et register som en, der synes at vold og incest er det mest interessante i livet.
Nej tak!
Jeg skyndte mig at låne alt muligt forskelligt om have, om mad og et par historiske romaner og nu er jeg heldigvis blevet et pænt menneske der har favoritemner som :”1800-tallet”, “Havearkitektur” og “Sund mad”

Så et godt råd: næste gang du låner kriminalromaner, så sørg lige for at få en Danielle Steel med i posen, så undgår du måske at PET pludselig ringer:)

Så har jeg fundet lidt inspiration fra mit besøg hos Sønderborgrevyen. I festsalen faldt jeg over denne plakat.
Fantastisk reklame - eller hvad siger I? - Jeg mener, er det ikke lige det man ønsker sig, når man skal til møde i banken for at få et lån til drømmehuset, drømmevirksomheden eller en anden drøm.
Et afslag mens man sætter sig tungt på en pruttepude. Det var lige ved at teksten kunne sige:
“Hader du også når folk griner af dig bag din ryg? - I Sparekassen Broager gør vi det så det kan både høres og ses”
Til gengæld kunne den måske gå i en apoteksreklame “Hård mave? Sæt Dem på en pruttepude, mens De venter”

Find selv på flere:)

Solen skinner. Sommerferien er igang - i hvert fald for ungerne - og udenfor på vejen kan jeg se familier valfarte til stranden med fuld oppakning. Og det er sjovt at gå på stranden. Bare se på dette billede:)

Lidt makabert - men også fascinerende og godt fundet på. Lidt som en god kriminalroman.
Og mens andre går til stranden og slikker sol - trækker jeg ind i skyggen og begraver mig i kriminalromaner. Ligenu: Gretelise Holm “Møgkællinger”. Den kan anbefales og det kan en strandtur sådan set også.

Og billedet viser jo at man ikke behøver at kede sig i sandet, ikke?