Jeg fik denne video tilsendt fra en ven i morges og synes den fortjente at komme på bloggen.

Som regel synes jeg, det er svært at kickstarte taknemmelighed for sit eget liv blot ved at se eller få at vide at andre har det værre. Men at se nogen, der tackler en svær situation forbilledligt. Det kan få sat gang i både min beundring og min taknemmelighed for de muligheder, jeg er født med.
Derfor deler jeg nu denne video… også med jer, der måtte synes, at den er for meget eller for amerikansk eller for glad eller for hvad som helst.

Sådan står der på mit lokale cabaret sted. Det kan man jo ikke lade være med at holde af.

Gør lige hvad du har lyst til og så til sidst :”Repeat”. Det kunne da ligne opskriften på et festligt og muntert liv:)

Der, hvor jeg bor i New York, er der lavet en meget fantastisk park. Den er bygget på den gamle højbane og man kan stadig se skinnerne, når man går tur på den nyanlagte sti. Man kan også kigge ind af folks vinduer. For højbanen går meget tæt forbi mange lejligheder, både de smarte nye med store glasfacader og de gamle med lidt mere almindelige vinduer. Og man kan da godt forestille sig, at det er ualmindeligt irriterende, når et utal af turister hver eneste glor uhæmmet ind af ens vinduer.

Og så har man jo et valg:)

Enten bliver man mere og mere bitter og indebrændt og ønsker sig, at man havde råd til at flytte eller også gør man som denne mand. Man tager det med højt humør og laver en meget vellignende dukke, der kan få selv de mest hærdede turist-vindueskiggere til at rødme. Jeg rødmede også, da jeg så den første gang og så kiggede jeg straks væk… for det skulle jo nødig hedde sig:)

Det er som sagt en dukke, men det ligner på en prik en nøgen mand eller det jeg fra nu af vil kalde “en omvendt vindueskigger”. Ti point til ham både humoren og den kunstneriske udførelse! God mandag.

Gik forbi dette skilt og stod i et klassisk dilemma. Enten er det utrolig sjovt, at 1986 (min gymnasietid) nu ligger så langt tilbage, at den kan bruges som reklame eller også er det helt vildt deprimerende at være så gammel. Eller…. man kunne selvfølgelig også bare vælge at sige, at det er et amerikansk fænomen, fordi de er så ung en nation at alt, der går mere end 10 år tilbage nærmest er fredningsberettiget. Jeg tror, jeg vælger det sidste. Det er ikke mig, der er gammel. Det er USA, der er en ung nation:) og man skal jo bære over ungdommelige udskejelser. De bli’r vel klogere>)

Adam Aamann har åbnet en restaurant i New York. Det er jo i sig selv fantastisk og hurra for det. Men se lige skiltet udenfor. Dansk take away: Sild, lakrids, snaps og kartofler. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har tænkt: Aj, nu trænger jeg simpelthen til sild med lakrids. Men hvem ved, det kan selvfølelig være at der er amerikanere, der tænker sådan. De putter jo også smør på deres popcorn og bacon på deres pandekager, så jo. måske:)