Arkiv for Februar, 2012

Smilet gør hele forskellen!!

28. Februar - 2012  - Artikel af Karen-Marie

Udfordring eller problem? Sjovt, i hvert fald:)

24. Februar - 2012  - Artikel af Karen-Marie

humpday-picdump-banned-in-hollywood-72
Jeg har vundet en tur til IKEA denne formiddag. Og det er altså ikke noget, jeg rigtig glæder mig til. Jeg trækker vejret igennem inden jeg begiver mig ud blandt samlemøbler, indkøbsvogne, biler og mange, mange mennesker.
Her er der brug for et humoristisk overskud og jeg har fundet et billede, som jeg vil tage med mig. Det handler om at se det sjove….også ved IKEA.
God weekend!

Gadgets, der gør glad

22. Februar - 2012  - Artikel af Karen-Marie

Barndomsminder med et tvist

20. Februar - 2012  - Artikel af Karen-Marie

Der skal nok være nogen, der synes, det er plat. Det gør ikke noget. Jeg synes, det er sjovt, legende og lattermildt og det er da ikke den værste måde at starte en mandag på, vel?

Man kan få hjælpemidler til så meget

9. Februar - 2012  - Artikel af Karen-Marie

Man kan få hjælpemidler til alt muligt, som jeg ikke vil komme ind på her. Jeg vil bare fremvise en julegave, som er et fremragende hjælpemiddel til latter både i hjemmet og på arbejdspladsen.

Se bare her:

Bakkesang og business-flyver

7. Februar - 2012  - Artikel af Karen-Marie

_mg_8263Imorges kl.7.05 fløj jeg til Ålborg for at holde foredrag. Flyveren var fuld, så jeg kunne da glæde mig over ikke at være den eneste, der havde været hæsligt tidligt oppe.

Der sad jeg, omgivet af forretningsmænd i jakkesæt og slips, som brugte flyvetiden til at gennemgå vigtige, regnskabslignende papirer. Selv brugte jeg tiden til at lære min nye bakkesang med min ipod i ørene. Jeg blev vist revet lidt med. I hvert fald må jeg have sunget højere end beregnet for pludselig begyndte manden foran at vippe med hovedet fra side til side i takt med mit omkvæd.

Det fik mig til at trække på smilebåndet og på vej ud stak jeg lige hovedet hen til ham og sagde:” Bakkens hvile åbner d.10.maj” Han grinede og slog ud med armen, mens han sagde:”Jeg kommer!”

Bakkesange skaber munter stemning, hvor de kommer og for at I ikke skal føle jer udenfor, så kommer her omkvædet.
Melodien, må I selv lave, men det er vel egentlig også nemmere end at lære en, nogen andre har lavet, ikke?

Men når først jeg får fat i en gearstang
ja, så bli’r der sgu pluds’lig lidt mer’ svang
under skørterne, åh, det bedår’ne
når man mærker lidt læder mod lår’ne
og bli’r presset tilbage i sædet
imens rovdyret kaster sig frem
og når motoren brøler uartigt
så vil’ jeg ønske, jeg aldrig sku’ hjem.