Arkiv for April, 2012

Forargelse, fejl og fnis ved forståelse

23. April - 2012  - Artikel af Karen-Marie

img_0702

Jeg ELSKER hindbærsnitter, så det er klart, jeg blev fanget ind af billedet.

Og min første tanke var: NU stopper de med afgiftsstigningerne. 160 kr for en hindbærsnitte!!!!

Hvad jeg ikke havde været opmærksom på var, at jeg stod i et kantinekøkken og der køber man ind i store portioner. Det er billigere, når man kun skal bruge en enkelt:)

Jeg nåede med andre ord næsten at hidse mig op og derefter at grine af mig selv om min fejltagelse og det er jo det sidste, der gør livet udholdeligt, ikke? God mandag

Når score-koppen er udsolgt….

11. April - 2012  - Artikel af Karen-Marie

img_0684

7-eleven har fundet på noget! De uddeler kaffekopper i forskellig farve alt efter parforholds-status. Er du single skal koppen være grøn - er du i forhold er den rød.

Det er jo en meget sjov idé, men når de så løber tør for grønne kopper - så har vi balladen. Her på billedet sidder den skønne Magnus fra Radio Klassisk. Han er helt single, men han skulle hele morgenen ligne en i parforhold.

Og tænk lige hvad det kunne sætte igang, hvis man ser sin mand eller kone vandre rundt med en grøn kop i utide. Uhadada.

Jeg skal ikke have rodet mig ud i noget, så jeg holder mig til termokoppen. Den er der aldrig nogen, der har scoret med:))

Man skal lide for skønheden

2. April - 2012  - Artikel af Karen-Marie

img_0677

Det hedder jo, at man skal lide for skønheden.

Det er jeg også helt indstillet på, men da jeg prøvede min nye meget moderne ansigtsmaske forleden kunne jeg pludselig se, at det ikke kun er mig, der lider for min skønhed.

Når man ser ud som på billedet kommer det jo også til at gå ud over resten af familien. Min mand gik f.eks. i egne tanker indtil han stødte ind i mig. Så blev han så forskrækket at han næsten havde en feminin “uh”-reaktion. Og der skal alligevel noget til med sådan en gammel håndværker som ham.

Så til alle jer kvinder, der vil bruge påsken til at lide lidt for skønheden: Gør det i aflukkede rum, så I bli’r de eneste, der lider:) God mandag