Jeg har mødt den sjoveste speaker, der talte under overskriften”Why work?”. Han kalder sig selv en non-motivational, non-inspirational speaker.

USA er fyldt med motivationsspeakere. Mennesker, der næsten på religiøs vis kan få folk til at råbe ”Yes” og ”I am the leader” og hvad de ellers kunne tænke sig at folk skal råbe. Nogen af dem kommer også til Danmark og råber ”Yes” indimellem, så mange af os kender dem og nogen elsker dem.

Jeg hører ikke til den sidste kategori. Jeg er lidt forbeholden overfor masseforførelse. Jeg levede naturligvis ikke selv mens Hitler og Stalin var på toppen, så jeg har aldrig set dem live. Men jeg synes, man kan se, at motivationsspeakerne bruger samme tartelet om end de foretrækker et mere fredeligt fyld.

Så derfor var det ekstra fantastisk at møde en mand uden skyggen motivation. Han spiddede hele forretningsverdenen og alle dets motiverende tiltag. Han gennemgik endda den amerikanske økonomi og kom frem til at det hele startede fordi bankfolkene begyndte at gå på stripklub.

Det kan godt være at den teori ikke holder hele vejen til byretten. Men det var sjovt. Og dejligt at grine sammen med andre uden at være forpligtet til at rejse sig og grine i takt.