Helt ind i sindet!

27. Januar - 2010  - Artikel af Karen-Marie

Jeg har meldt mig ind i en gruppe på Facebook.

Det er ikke noget jeg gør ret tit, men jeg følte mig draget til denne her. Den hedder ”Nu er du bange, men vi skal længere ind. Vi skal helt ind i sindet” Det er måske et lidt langt gruppenavn, men meningen er god nok.

Nu er du bange! Og det var jeg. For når man tager til New York for at sige farvel til alt sit gamle materiale og sætter sig for at komme hjem med et show og et nyt foredrag, så kan angsten pludselig komme snigende.

For hvem ved, om der er mere materiale, hvor det første kom fra?
Hvem om man i stedet for de vigtige “Funny bones” kun har et enkelt “Funny bone”, som nu er gnasket igennem og brugt op.

Jeg var bange – men jeg skulle længere ind – helt ind i sindet. Og heldigvis – heldigvis er verden og i denne sammenhæng New York fyldt med gode lærere, inspirerende kunstere og erfarne speakere, som oven i købet kender processen og angsten og ved hvad den gør godt for og hvordan man kommer igennem den.

Så jeg har fået både hjælp og inspiration og nu er jeg ikke så bange mere. Og det er heller ikke det gruppen handler om – det ved jeg godt.

Nedenfor kan du se, hvorfor gruppen hedder hvad den hedder og mens du kigger på den går jeg længere ind - helt ind i sindet for at finde mere inspiration, som jeg glæder mig til at komme hjem og dele ud af.


Bookmark and Share


Skriv en kommentar til denne artikel