Nej, det handler ikke om penge. Det handler om at kalde folk “skat”.
Det må man nemlig ikke eller dvs. det må man ikke, hvis de har sagt, man ikke må. Sådan dømte byretten i sidste uge og det fik mig til at tænke på alt det, det lille ord kan.
Man kan være en lille skat, en skatter (med dybt diva-a) en skattebasse, en skattepige, men vel egentlig ikke en skattedreng. Skattepiger findes i alle aldre og med alle slags jobs.
En skattepige glæder man sig til at komme hjem til. Sådan er det ikke nødvendigvis med en skattemand. Ham bliver man som oftest inviteret til torskegilde hos og det er jo ikke alle, der er vilde med den fisk. Nogen gange er man dummere, når man er en sød skat end hvis man bare er en skat.
Og er man en lille skat er man enten et barn eller en voksen, der befinder sig i en vægtklasse, hvor de stadig kan bæres.
Selv er jeg mest en “skatter” med dybt “a” og teaterattitude. Og jeg er glad for dommen. For hold fast hvor var der mange mennesker i teaterbranchen, der ellers skulle ind og ryste tremmer. Vi løber rundt og “beskatter” hinanden, naturligvis for at være venlige, men også fordi det letter presset med at huske navne.
Så hvis du hører til dem, der vrisser, når nogen “beskatter” dig, så prøv i stedet at fortælle dem dit navn. Det behøver ikke være sexchikane - måske har de bare glemt, hvad du hedder:))
